HVORDAN HØJNER MAN LIVSKVALITETEN FOR ÆLDRE OG DEMENTE,
SOM EFTER ET LANGT OG INDHOLDSRIGT LIV I VANTE OMGIVELSER
BOR PÅ PLEJEHJEM?

Vi brænder for at skabe et godt liv hele livet

For os handler det om at sætte mennesket i centrum og skabe indretninger, som bringer følelsen af hjemlighed tilbage og som styrker beboernes trivsel og velvære.
 
Gode omgivelser og en god stemning mindsker uro hos beboerne, øger selvværdet og skaber balance, velvære og en følelse af, at man som menneske er værdsat og respekteret. Man får det fysisk bedre, fordi rummet føles rigtigt, og tabte færdigheder kommer ofte tilbage.
 
Medarbejderne føler sig også mere værdsat i et rum, hvor der er bevidsthed om stemning og indretning. Man vil opleve, at personalet generelt set bliver mere detaljeorienteret og får større akkuratesse, når man har fokus på det, der omgiver dem.

Vores viden er funderet i evidens, forståelse for sansernes stimulering og mange års praktisk erfaring. Med afsæt i en effektiv proces udarbejder vi indretninger som er skræddersyet til netop jer og jeres plejehjem.

vi lytter til jeres behov vi inspirerer jer til at tænke nyt vi skabe et solidt design fundament

vi visualiserer jeres behov og drømme vi skaber et unikt udtryk og hjemlighed

vi konkretiserer behov og drømme vi skaber prisbevidste løsninger vi genbruger og gentænker

vi følger op og retter til vi skaber involvering om ibrugtagning vi evaluerer og lærer nyt

vi sætter særpræg på indretningen vi projektstyrer håndværkere og leverandører 

Om os

Borg:Schøn er et designfællesskab som udgøres af arkitekterne Cathrin Borg Bartram og Louise Schønherr Holst-Mikkelsen. Vi skaber værdi i projekterne gennem vores mange års erfaring og fælles viden om indretning af gode rum.
 
Vores unikke evne til at samarbejde og en diversitet i vores blik for det overordnede koncept og detaljen, bringer styrke i vores opgaveløsninger.
Vi flyver højt og lander alle praktiske detaljer, så der er sammenhæng fra drøm til virkelighed.

Indehaver. Er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Louise har arbejdet bredt med faget de sidste 20 år indenfor bygningskunst, landskabsplanlægning og rumdesign. I de sidste 10 år har fokus været på at arbejde helhedsorienteret med faget som både proceskonsulent med rådgivning om strategisk brug af rum og konkret indretning af de fysiske rammer. Louise faciliterer alle faser af et projekt fra udvikling af forandringsprocessen i samarbejde med ledelse over involvering af medarbejdere til design og implementering af projekter. Louise har en bred erfaring med udarbejdelse af programmering, analyser, interviews, workshops, afholdelse af foredrag, design af specialinventar og indretning af både inde- og uderum.

Indehaver. Er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, og har 20 års erfaring som bygnings og indretningsarkitekt med opgaver både som designer af special inventar, udsmykningsopgaver, ombygninger og renoveringer. Cathrins force er en helhedsforståelse for udførelse af projekter så de omsættes til unikke, velfungerende og sanselige indretninger. Cathrins har stor viden og erfaring med evidensbaseret design, hvor det grundlæggende træk ved både det naturskabte og det menneskeskabte rum er – at man sanser i det. Ethvert miljø afgiver stemninger og kan designes så det opleves som tryghedsskabende og som trivselsfremmende. Med dette udgangspunkt bruger Cathrin farver og materialer til at skabe rumlige stemninger, der skaber glæde og velvære hos brugerne.

Kontakt os

Udvalgte referencer